|
Tid til eksaminerAf rektor Henrik Boberg Bæch
|
Sidste fredag gik alle elever på læseferie. Dagen blev markeret med det frivillige Eksamenbingo, hvor alle afgangseleverne kan få at vide, hvilke fag de skal op i. Det sker gennem udtrækning af numre på storskærm, og efterfølgende kan eleverne se, om de skal op i det fag på deres bingoplade. Det udløser ofte stor jubel eller ærgrelse. Umiddelbart efter eksamensbingo offentliggøres samtlige eksamener i Lectio. Efter Eksamensbingo samles eleverne til Græsbal, der foregår på skolens terrasse. Her er stemningen afslappet, og eleverne kan få en snak med deres lærer og få et par opmuntrende ord med på vejen, mens der spilles god musik af en dj. Læs mere om dette og om de mange spændende begivenheder, vi har lagt hus til i den seneste tid længere nede i nyhedsbrevet. I denne uge er der allerede blevet afviklet skriftlige eksaminer i dansk, engelsk og matematik. Når de skriftlige eksaminer er overstået, begynder de mundtlige eksaminer, som eleverne har flere dages forberedelsestid til. Vi ønsker alle vores elever en rigtig god eksamen og siger tak for et dejligt skoleår. |
I år afholdes translokationen fredag d. 27. juni kl. 9.30-12.00. Det hele foregår på Torvet, hvor der vil blive sunget og rektor Henrik Boberg Bæch og elevrådsforperson Sarah Carlsen holder taler. Sidst men ikke mindst vil eleverne få uddelt deres eksamensbeviser.
Torvet vil derfor være proppet, så vi henstiller til, at hver familie begrænser antallet af deltagere til to personer udover studenten.
Vi gør opmærksom på, at man bør komme i god tid, da der er ved at blive etableret lyskryds i krydset Hovvej/Mørdrupvej, hvilket kommer til at skabe større forsinkelser. Hvis det kan lade sig gøre, bør man tage offentlig transport.
Hold øje med hjemmesiden i ugen op til translokationen for supplerende oplysninger.
Vi glæder os til at se jer. |
Når eleverne går til deres allersidste eksamen og omsider kan få studenterhuen på, kalder vi det en huebegivenhed. Det er en stor begivenhed, og vi vil gerne give familierne mulighed for at fejre det sammen med deres nyslåede student. Derfor vil der i de dage, hvor der er huebegivenheder, være opstillet borde på Torvet, hvor I som familie kan slå jer ned i ventetiden. I kan regne med at have bordet i en stor time. Da eleverne som noget nyt skal forberede sig i stillerummet på 1. sal i H-huset, grundet øget eksamensovervågning, har vi valgt, at de til forskel fra tidligere år ikke kommer ned ad trapperne, men derimod kommer ud på Torvet fra N-huset. Dermed undgår vi, at eleverne der forbereder sig ikke bliver unødigt forstyrret. Vi henstiller desuden til, at I ikke bruger konfettirør, da de både larmer og er tidskrævende at rydde op efter. De første studenter springer ud mandag d. 23. juni og i dagene efter bliver resten af studenterne færdige - i alt knapt 400 studenter. Vi glæder os til nogle dage fulde af smil, glæde og kærlighed. |
|
Fredag d. 2. maj slog EG dørene op til årets gallafest. Afgangseleverne ankom først til skolen iført smukke kjoler og flotte smokings. Humøret var højt og smilene store på den røde løber. Efterfølgende blev der danset Les Lanciers på Torvet. Dansen blev overværet af forældre og familie. Kvadrillerne gjorde det rigtig godt. Bagefter var dansegulvet åbent for alle. |
Græsbal
Fredag d. 16. maj fejrede eleverne sidste skoledag. Det foregik på skolens terrasse. Her spillede en dj god musik, og eleverne kunne få en hyggelig snak med deres lærere, inden eksamensperioden for alvor begynder.
|
International spiseaften
Mandag d. 28. april mødtes elever fra EG Global, EGMUN og Erasmus til fælles madlavning. Eleverne lavede frikadeller, chicken tikka masala, chili con carne og en lækker tiramisu til dessert. Der var en rigtig hyggelig stemning hele aftenen.
|
|
|
Eksamensbingo
Fredag d. 16. maj afholdt skolen Eksamensbingo. Det er en årlig tradition, hvor eleverne finder ud af, hvilke fag de skal op i via nummerudtrækning. Det er en følelsesladet begivenhed, der enten kan udløse stor begejstring og enorm skuffelse.
|
Perfekthedskultur
Mandag d. 7. april kunne billedkunstelever prøve kræfter med croquis tegning. Croquis [kroki] er fransk og betyder skitse. Eleverne tegnede efter nøgenmodeller. De modige nøgenmodeller ønskede alle at gøre op med perfekthedskulturen i vores samfund.
|
|
|
Første studenterD. 23. juni udklækkes de første studenter på Espergærde Gymnasium og HF. TranslokationD. 27. juni afholdes translokation for alle de nye studenter.
|
|
|
Kontakt Besøg vores hjemmeside
E-mail: nr@eg-gym.dk Telefon: 49 13 42 22 Adresse: Gymnasievej 2, 3060 Espergærde
|
|
|
|
|
Afmeld nyhedsbrevet
Espergærde Gymnasium og HF sender nyhedsbreve ud ca. én gang om måneden for at holde dig opdateret om skolens aktiviteter. Hvis du ikke ønsker at modtage det fremover, kan du afmelde dig her.
|
|
|
|
|
|
|